Som bekjendt have visse Egne af Landet i den katholske Tid havt langt flere Kirker, end nu er Tilfældet. Ringsaker havde saaledes hele 10 Kirker (nu kun 3), Ullensaker og Nes paa Romerike hver 7 (siden 2 og 3) o. s. v. En stor Del af disse Kirker vare dog i Virkeligheden overflødige og skyldte for det meste kun private Mænd sin Tilblivelse, hvorfor de i Resormationsaarhundredet forfaldt og efterhaanden forsvandt paa enkelte nær, der vedligeholdtes som „hellige“ Lovekirker. Kun i Throndhjems Stift blev det (1589) efter almindelig Visitats rundt i Stiftet af Lensherren, Bispen og en Kannik engang for alle fastsat, hvilke Kirker skulde vedligeholdes og hvilke ikke. (Den saakaldte Throndhjemske Reformats, trykt i Norske Vidensk. Selsk. Skr. i 19de Aarh. B. 1). Det er kun saa af hine allerede i gammel Tid nedlagte Kirker, hvorom Almuesagnet ved noget at fortælle, men de fleste af dem have ogsaa ligget i de sagnfattige østlandske Fladbygder.
Henved tusinde Skridt fra Østre Thotens Hovedkirke skal have staaet et lidet Kapel af Træ, Hofs Kapel kaldet. Præsten Karl Thordssøn Schonch lod det nedbryde og kjørte Masterne, hvoraf det var bygget, hjem til Brænde. Men da han første Gang varmede sig derved, overfaldt der ham en forunderlig Kulde, og han følte sig aldrig mere varm i sit hele Liv. Han byggede sig da et lidet nyt Hus for sig selv paa Præstegaardens Tomter, hvor han til enhver Aarstid havde en stor Ild og Hede for sig. Huset kaldte man Karlsberg.
Karl Thordssøn Schonch var Kannik i Hamar og Provst over Hadeland samt Sognepræst til Thoten i Aarene 1568–1593. Norsk hist. Tidsskr. IV. S. 498. Svendsens haandskrevne Oplysninger om Præsteskabet i Christiania og Hamar Stifter.
