Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/34

Tollef Sal.

Den østligste Del af Tinns Hovedsogn støder op til Numedalen og har nu Navn af Tessungdalen, men kaldtes i gamle Dage Tollefsdalen. Den første Mand, som ryddede der, hedte nemlig Tollef Sal eller Salemand og boede paa Gaarden Sønstebø. Han blev en meget rig Mand, „da hans Arbeide og Agerdyrkning i den nye Jord gav stor Velsignelse og Frugtbarhed fra sig.“ Før sin Død lod han lidt søndenfor Sønstebø paa en Slette, som endnu kaldes Salsvolden, opføre en Hytte, Salshytten, hvis Tomt endnu paavises. Her lod han en Egekiste ophænge i to massive Jernlænker og bestemte paa sit Yderste, at hans Lig skulde lægges i denne Kiste. Han spaaede Tollefsdølerne Lykke og Velstand, saalænge de vilde holde dette hans Gravsted i Ære, men truede med, at hvis de forgreb sig paa det, skulde der siden bestandig være Krøblinger paa Sønstebø. I lang Tid rettede ogsaa Dølerne sig efter hans Vilje og høitideligholdt endog hvert Aar en bestemt Dag, Tollefsdagen, eller „Tollefs-Vok“ til hans Amindelse, idet de kom sammen ved Salshytten og sang ham Lovsange. En Hovmand havde engang tilladt sig at beskadige Hytten, men da han paa sin Reise kom til et Skredberg, som ligger midt i Veien en halv Mil derfra, styrtede hans Hest, og han brækkede sit ene Ben. Derfor kaldes dette Berg endnu Hovmandsberget. Endelig lod Præsten Jens Haurids, som ikke vilde taale denne Helgendyrkelse, Salshytten opbrænde, da han engang reiste der forbi, i Aaret 1692. Siden har der bestandig været Krøblinger paa Sønstebø.