14–17. Forf. meddeler, at Almuesfolk i Norge i hans egen Tid
nære gammeldags Forestillinger om „Nøklegjentens“ Ret. Saaledes
har han oplevet, at en Pige, som i længere Tid havde været
i en Mands Tjeneste og havt hans Nøgler under sin Varetægt,
mente sig berettiget til det halve Bo, saafremt Manden ikke enten
vilde indtræde i lovligt Ægteskab med hende eller beholde hende
hos sig fremdeles paa samme Maade som før.
Engang begav en Munkepræst i Gjerestad sig til
Annexet Vegarsheien for at opkræve sin Smørrede og
havde sin „Følgekone“ og sin Tjenestedreng med sig.
Veien faldt over Vehus til Taxeraas, men da de vare
komne til et Tjern, der ligger i en trang Fordybning,
blev Munkepræsten slaaet ihjel af Kvinden og Drengen,
der bandt hans Legeme fast til en Sten og nedsænkede
det i Tjernet. Men om Foraaret flød Legemet tilligemed
Stenen op. Tjernet kaldes den Dag idag „Præstkonne-Tjønna“,
og Stenen, der endnu findes paa Gjerestad
Kirkegaard, „Præstkonne-Steinen“.
Optegnet 1707 af Præsten Høllen i Gjerestad og meddelt af J. Aas i „Gjerestad Præstegjeld og Præster“. Risør 1869, S. 22.