smøre sig med Taalmodighed, da det var hans Præst, som havde gjort ham saadant Puds.“ Denne Præstekone blev siden to Gange efter hinanden gift med sin Mands Eftermænd i Nes Kald. Hendes tredie Mand, Hr. Rasmus, var en ugudelig Præstemand, og deres Søn Jeremias blev hængt for Tyveri.
En af de følgende Præster, Hr. Johannes Sylvius fra Haderslev, som før havde været Præst ved Oslo Hospital, har udgivet endel Skrifter. Blandt disse var en Oversættelse af Curtius’s Bog om Alexander den Stores Bedrifter længe en yndet Folkebog. Men i sit Husliv var han mindre end lykkelig, „thi hans eneste Datter blev krænket af en gemen Karl, og hans eneste Søn ihjelstukken af en Ole Lie i et Drikkelag.“ Hr. Johannes døde 1637.
Mellem Eftermændene var Hr. Christen Sørenssøn Blok. Han havde før længe været Skibspræst, fulgt Flaaden til Spanien og været med i Christian den Fjerdes sidste Krig mod Svensken. I denne Krig blev han fangen, udplyndret „indtil Buxerne“ og sendt til Wismar. Der fik den svenske Anfører Wrangel se ham, og da han hørte, han var Præst, lod han strax sy ham en Kappe og sagde til ham: „Vær trøstig, Hr. Pastor, jeg vil gjøre ved dig, som Kongen af Samaria gjorde i gamle Dage med sine Fiender, give dig Vand og Brød og sende dig til din Herre igjen.“ Siden var han med paa det Skib, hvormed Christian den Fjerde gjorde sin sidste Norgesreise 1646. Som Præst i Nes skal han have været den første, der fik Almuen til at ofre paa Høitidsdagene.
Foged I. Wiels Beskr. over Ringerike og Hallingdal i Topogr. Journal, H. 30–32. Her vil man ogsaa finde flere andre Fortællinger om Nes’s Geistlige, hvilte Wiel fordetmeste har hentet fra
