Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/53

Denne siden er ikke korrekturlest


og da Bispen raabte til ham og spurgte, hvad han havde i Slæden, havde han Svar paa rede Haand. I Hr. Nils’s Tid skal Nesoddens „gamle og smukke“ Præstegaard være brændt; før Ildebranden viste sig i flere Nætter efter hinanden en rød ildgnistrende Gris, som med Skrig løb rundt Huset.

B. Svendsens Samlinger om Præsteskabet i Christiania Stift. (Mskpt. i Univ.-Bibl. i Chra.). Hr. Nils Lauritssøn aflagde Ed som Sognepræst til Nesodden 1601. I Oslo Domkapitels Protokoller forekommer hans Navn ofte, men aldrig for det Gode.


Den vise Hr. Søren Schive.


I Bjellands Præstegjeld i Maridalen har der været tre Præster efter hinanden, som alle hed Søren Schive, Fader, Søn og Sønnesøn. De havde Kaldet i over hundrede Aar (1670–1782). Den ældste af dem lever endnu i Almuens Erindring, ikke alene i Bjelland, men rundt omkring i en vid Omkreds som en „vis“ Mand, der stod i umiddelbar Forbindelse med Aanderne og kunde forudsige tilkommende Ting. Han skal ikke alene have været en nidkjær Præst, men ogsaa en vældig Jæger og drev ivrig paa Tømmerhugst og Trælasthandel i flere Bygder. Før han kom til Bjelland, skal han have oplevet mange eventyrlige Hændelser, og man mener, at han har været Skibspræst paa en Ostindiefarer, og at han har døiet meget ondt i tyrkisk Fangenskab. Han døde 1705 paa sin Eiendomsgaard Fede i Kvinesdals Præstegjeld, hvorfra hans Lig førtes til Bjellands Kirke. Han skildres som en sværlemmet og stærk Mand med uhyre Skjæg,