Sabel og vilde gjennembore Præsten, men denne „satte ham ved sine Trolddomskunster fast“ med de Ord: „Nu skal du staa der, til jeg løslader dig.“ Og Løitnanten maatte staa der i atten Timer.
Et lignende Sagn om Hr. Søren er henlagt til Ørevandet i Aaseral.[1] Da den vise Hr. Søren Schive engang roede paa dette Vand, mødte han, heder det, en Kaptein med nogle liderlige Fruentimmer. Han begyndte at skjende paa Kapteinen, og denne gav ondt fra sig igjen. Da standsede Hr. Søren hans Baad, saa at Rorsfolkene, hvormeget de end anstrengte sig, ikke kunde faa den af Stedet. Efterat nu Kapteinen i lang Tid havde skjeldt Hr. Søren ud, maatte han endelig føie Rorsfolkene i at bede Præsten om Forladelse og om at slippe løs. Da øste Hr. Søren et Par Gange Vand op med sin Haand bag Baaden, og strax blev Kapteinen løst.
Næsten ved alle Vasdrag i Lister og Mandals Amt fortælles Sagn om, at Hr. Søren Schive, hvergang Tømmeret havde samlet sig i smale Strømme og Fosser, og ingen Anden formaaede at løse det, blot behøvede at kaste sin Snusdaase ud i Fossen for at faa det klart.
Paa sine Reiser til Annexerne blev Hr. Søren ofte buden ind til Bønderne for at tømme en Bolle Øl.[2] Som-
- ↑ Dengang Annex til Bjelland, nu eget Sognekald. Ørevandet er Kilden til Mandalselven. En liden, ret interessant Beskrivelse af Aaseral findes i Christianssands Addr.-Avis 1837, No. 73. Sognets Overgang til eget Kald var allerede foreslaaet i samme Avis for 1836, No. 55.
- ↑ Almuen ansaa det i gamle Dage for en stor Ære og Fornøielse, naar Præsten paa sine Reiser vilde aflægge Bønderne Besøg. I Fjotland, Bjellands Nabobygd, var det saaledes Skik, at Præsten, naar han i Julegjestebud havde dandset med Konen i Huset, skulde have det største Smørspand til Foræring.
