Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/61

Denne siden er ikke korrekturlest
Tordenskjolds Skibspræst.

Tordenskjold havde paa sit Skib en Præst, Hr. Nils Holbye, der var saa ryggesløs, at han for at blive ham kvit udbad sig hos Kongen, at han maatte blive befordret.

Han fik da (1715) Opdals Kald i Throndhjems Stift og var Præst der i sex Aar, indtil han døde af Drikfældighed. Han friede der til en fattig Bondes Datter, men Bonden jog Frieren bort efterat have givet ham et Hul i Hovedet med sin Stridshammer.

Hammonds Missionshistorie, S. 87. I Ullensvang fortælles om en Knut Aamundssøn Mokkestad, født 1696, der var til Orlogs med Tordenskjold. Engang var denne vred og truede en Matros oppe i Riggen med sin Pistol. Da løb Knut til, tog Tordenskjold i Brystet og formildede hans Hidsighed. Tordenskjold forærede ham da en Barberkniv, som endnu er til. (Meddelt af fhv. Storthingsmand Johannes Aga).


Fanden i Strømmen.

Før i Tiden, da der fandtes saamange vellærte Præster paa Søndmøre, var det ikke frit for, at En ogsaa kunde træffe Svartebogen hist og her omkring i Bygderne. Men den Bog skal det være raadløst at røre ved. Der er et smalt Sund, som kaldes Strømmene, hvor Søen ved Flod og Fjære gaar ud og ind som en Fos mellem Storfjorden og Skodjebugten, tæt ved Gaarden Strømmen, og her fandtes Svartebogen i den Tid, Hr. Peder Strøm var Præst til Borgund. En Søndag, da Hr. Peder prækede i Skodje Kirke, reiste alle Gaardens Folk did paa