Søndagen efter, at Biskop Ole Boesen i Christiania
var død (1646), gjorde Slotspræsten paa Akershus, Henning
Stockfleth, efter endt Gudstjeneste sin Opvartning
hos Statholder Hannibal Sehested. Her kom han i Samtale
med „en Frøken“, som spurgte ham, om han vidste,
hvo der skulde faa Bispestolen. Da Stockfleth svarede
nei, sagde Frøkenen: „Da ved jeg det, thi I bliver det.“
Da Stockfleth ikke vilde høre paa dette, foreslog Frøkenen
et Væddemaal af 100 Dukater, hvilket Præsten modtog og
efter Udnævnelsen virkelig indfriede.
B. Svendsens haandskrevne Samlinger til Christiania Stifts Geistlighed. „Frøkenen“ har naturligvis været Hannibal Sehesteds Gemalinde, Christiana, en Datter af Christian den Fjerde, thi dennes Døtre med Kirstine Munk vedbleve ogsaa som gifte at benævnes „Frøkener“, der i Tidens Sprog var enstydigt med Prindsesser. I Top. Journ. H. 31, S. 105 berettes om en Anders Holst (siden Præst i Nes i Hallingdal), der skal have staaet i megen Yndest hos Hannibal Sehested formedelst „sit lystige Skjemt“.
Efter Reformationen kaldte den norske Almue selv gjennem
syv dertil udkaarede Valgmænd sine Sognepræster, en Ret, som den
beholdt i over hundrede Aar, men sjelden forstod at benytte til
sit sande Gavn. Nu er saagodtsom enhver Erindring herom forsvunden
i Bygderne, og de Sagn, som her meddeles, ere alle optegnede
i forrige Aarhundrede. Om Menighedsvalgets Historie se
nærværende Forf.s Skrift „Geistliges Kaldelse i den norske Kirke
efter Reformationen“. Chra. 1879. 8.