være, at det staar i Forbindelse med Bustevæsenet, der kan have været et almindeligt Udtryk for Tiggeri og Fattigdom i det Hele.
I senere Tid synes den Skik „at give i Skaalen“ („Skaalebryllupper“) at være traadt i Stedet for Bustegangen. Der er ogsaa den Overensstemmelse mellem disse Skikke, at den modtagende ansees bestemt forpligtet til i Fremtiden at gjøre Gjengjeld, saa at Skaalegaverne idetmindste i visse Bygder næsten kunne ansees som et rentefrit Laan. Man har endog havt Exempler paa, at man af Folk, der ville udvandre kort efter at have holdt Skaalebryllup, har forlangt Skaalepengene tilbage. Naar Skaalebryllupper først ere blevne brugelige, vides ikke. I Sverige omtales de i en akademisk Disputats fra 1726. Brudesvendene, heder det her, ombare Brudeskaal eller Brudetallerken, hvori Penge lægges til de Nygifte. Undertiden bar Bruden Skaalen om, just som Gjesterne skulde drikke paa den nye Dannemands og Dannekvindes Velgaaende. Overtroen mente, at de indkomne Penge aldrig maatte udbetales Vedkommende samme Dag, som de vare ydede i Skaalen.
Christen Jensens norske Dictionarium, S. 19, 21. Bustemanden benævnes hos ham ogsaa Bureising. Han kalder Skikken „et Alphabet til Trygleri“. Politik og Historie (et Tidsskr. udg. af J. K. Høst), 1, S. 44–45. Folkevennen, 8. Aarg., S. 288. Strøm, Søndmøres Beskrivelse, 1, S. 535. Kom Underretninger om Jedderens Provsti, sammenskrevne af Provst Johan Grøn Lund, efter hans Død ordnede af Peter Ludvig Lund, Sognepræst til Valle i Sætersdal (Mskpt. i Christianssands Kathedralskoles Bibliothek). Herslebs Forestilling i Rigsarkivet. Beskrifning om Swenska Allmogens Sinnelag, Seder etc. Stockh. 1774. 4. S. 11–12. Hofberg, Nerikes gamla Minnen, S. 198. Saml. och Anteckningar till en Beskrifning öfver Ydre Härad i Östergötland, D. 1. Linköping 1836. S. 109.
