Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/86

Denne siden er ikke korrekturlest


1871 og i Bergens Tidende for 25de Jan. 1872. E. Pontoppidan, der var Biskop i Bergen 1747–1755, skriver i sin Norges naturl. Historie (II. S. 395) saaledes om Violinen: „Ellers er en Violin den norske Bondes bedste Instrument og bruges paa nogle Steder her i Egnen hel utidig, endogsaa i Sørge-Stuen, hvor Spillemanden sidder, maaske som en Melancholie-Fordriver, Dagen igjennem, just ovenpaa Ligkisten og spiller bestandig.“


Gerhard Treschow og Svend Hugen.


Den første Mand i Christiania, som anlagde større Fabriker, var Admiralitetsraad Gerhard Treschow. Han fik istand en Oliemølle, et Sæbesyderi og en Papirmølle, som længe var i Gang og gav mange Mennesker Livsophold. „Papirmøllen var den værste for ham at faa istand, thi Papirmesteren, som var en Hollænder, havde Belønning fra Holland, for at han skulde fordærve Papiret og gjøre Treschow kjed af denne Fabrik. Men Treschow reiste selv over til Holland og tog med sig en Gudbrandsdøl, Svend Hugen, som havde arbeidet nogen Stund i Papirmøllen og havde et kløgtigt Hoved. Svend gik omkring i Fjeldbonde-Dragt og stillede sig ganske tosset an, saa han gik frit ud og ind i Papirmøllerne, saa nøie efter Alting og kom underveir med, at det var Limingen især, som den hollandske Papirmester havde gjort falskt. Ved Treschows Hjemkomst maatte da denne pakke sig, og Svend Hugen forestod siden Papirmøllen og skaffede godt Papir.“