og derfra igjen udbredt.“ Efter Uaarene 1740–1742
var i Voldens Præstegjeld Gaarden Eidem den eneste,
hvor det Ryfylkeske Korn endnu var tilbage, men derfra
udbredtes det strax igjen i Egnen. Aaret 1695 blev kaldet
det store Frostaar.
Det norske Landboblad, udg. af S. Aarflot. 1812, No. 9–10.
Paa Gaarden Holte i Drangedals Hovedsogn findes
paa et Fjeld nogle Ruiner af en Skandse, som kaldes
Graatopsslot, men hvis Stene nu fordetmeste ere borttagne
til Mure paa Gaarden. Der fortælles ogsaa i
Egnen meget om en „gammel Helt“, Hr. Halvor. I
Tørrisdal Annex til samme Præstegjeld ligger Gaarden
Vraalstad, hvor der 1743 stod et gammelt høit Hus, nedentil
af en almindelig Bygnings Længde, men oventil
bredere og omsat med Gange og Svaler, hvorpaa saaes
rundt omkring smaa Huller, men forøvrigt ikke Vinduer.
Her skal „Herren Halvor“ have boet. En Fjerdingvei
derfra paa den anden Side af Vandet er et Fjeld, som
kaldes Daareløb. Det heder, at en Mand, „der havde
krænket en af Herren Halvors Piger“, blev dømt til at
springe ned fra et lige ved værende mindre Fjeld og to
Gange slap vel fra det, men saa vilde prøve at springe
ogsaa ned fra det høiere. Han sprang ud med de Ord:
„Nu springer jeg for Herren Halvors Piger“, men her
slog han sig ihjel, og Fjeldet heder siden Daareløb.
