Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/88

Denne siden er ikke korrekturlest


og derfra igjen udbredt.“ Efter Uaarene 1740–1742 var i Voldens Præstegjeld Gaarden Eidem den eneste, hvor det Ryfylkeske Korn endnu var tilbage, men derfra udbredtes det strax igjen i Egnen. Aaret 1695 blev kaldet det store Frostaar.

Det norske Landboblad, udg. af S. Aarflot. 1812, No. 9–10.


Hr. Halvor og Graatopsslottet i Drangedal.


Paa Gaarden Holte i Drangedals Hovedsogn findes paa et Fjeld nogle Ruiner af en Skandse, som kaldes Graatopsslot, men hvis Stene nu fordetmeste ere borttagne til Mure paa Gaarden. Der fortælles ogsaa i Egnen meget om en „gammel Helt“, Hr. Halvor. I Tørrisdal Annex til samme Præstegjeld ligger Gaarden Vraalstad, hvor der 1743 stod et gammelt høit Hus, nedentil af en almindelig Bygnings Længde, men oventil bredere og omsat med Gange og Svaler, hvorpaa saaes rundt omkring smaa Huller, men forøvrigt ikke Vinduer. Her skal „Herren Halvor“ have boet. En Fjerdingvei derfra paa den anden Side af Vandet er et Fjeld, som kaldes Daareløb. Det heder, at en Mand, „der havde krænket en af Herren Halvors Piger“, blev dømt til at springe ned fra et lige ved værende mindre Fjeld og to Gange slap vel fra det, men saa vilde prøve at springe ogsaa ned fra det høiere. Han sprang ud med de Ord: „Nu springer jeg for Herren Halvors Piger“, men her slog han sig ihjel, og Fjeldet heder siden Daareløb.