„Jeg kom nu fra de Varme Bad;
De vilde ikke virke,
Nu maa jeg hid at spørge ad
Om Røldals gamle Kirke.
Der siiges: at den har en Skat
Som Røldals Kaarset heder;
Og paa hver Sancte Hanses Nat
En krafftig Salve sveder;
Den heeler Krykke-Mænders Been,
At de, som Hinden spiller,
Den Blinde smør sin Øye-Steen
Og staver uden Briller.
Ja ufrugtsommelige Møer,
Som denne Svede rører,
De finder anden Kraft end før
Og Skumfar-Seiglet fører
Did maa jeg hen; Maa skee jeg og
Kand Raad og Redning finde
For mine dumme Øyne-Log
Og Aske-Farved Kinde.“
(Ole Camstrup, Trifolium metricum, Kbhvn. 1739. 4. S. 34–35).
Middelalderens fornemste Valfartssted i vort Land var som bekjendt Throndhjems Domkirke, og man havde desuden ogsaa andre, f. Ex. Michaelskirken paa Slotsbjerget ved Tønsberg, det hellige Kors ved Borre samt
