Hvor mange hundrede Aar vare forløbne, siden man først ryddede i Sørli, vidstes ikke, men den første byggede Gaard skulde være Jul, og den første Rydningsmand skulde have hedt Fredrik.
Grændsereguleringens Protokol No. 19 (i Rigsarchivet). Se ogsaa S. B. Bruns Beskrivelse over Snaasen (Norske Videnskabsselskabs Skr. i 19de Aarh. I. S. 219.). Bruns Kilde ere skriftlige Optegnelser fra 1689 af en Præst Lund, hvilke kjendelig ogsaa ere benyttede af Grændsebefarerne i 1743. Lund har ogsaa Bemærkningen om de fem Slægtled paa Estil, hvoraf følger, at disse maa regnes opover fra 1689 ikke fra 1743. Man skulde altsaa antage, at Begivenheden paa denne Gaard maatte have fundet Sted omtrent paa Reformationstiden.
Som bekjendt blev i det sextende Aarhundrede en
Del Kvæner eller Finner overflyttede fra Storfyrstendømmet
Finland til Vermeland, og nogle af dem fandt ogsaa
Veien indover den norske Grændse, hvor de bosatte sig i
de dengang endnu meget store Skovstrækninger, især naturligvis
i Almindingerne, hvor der var rig Anledning
baade til Jagt og Braatebrænding. Endnu leve temmelig
ublandede Efterkommere af disse Indvandrere i „Finskoven“
paa Østgrændsen af Solør, men ved Midten af
syttende Aarhundrede fandtes der Kvæner eller „Finner“
i langt videre Udstrækning. I de Mandtalslister, der
fremkaldtes ved Folketællingen i 1664–1666, vil man for
nogle Præstegjelds Vedkommende finde Oplysninger om
dem. Der angives 2 Familier i Nannestad, 8 i Eidsvold
og Hurdalen, hvor der paa 7 Gaarde kun fandtes Finner,
