Belæring for Kongesønnerne Haakon og Magnus, og mon ikke dette turde være den sande Grund til, at Verket har faaet Navnet Speculum Regale? Og tænker man sig nu vor Forfatter som en Art norsk Fénelon, da bliver den Indflydelse, som Kongespeilet – hvad der forlængst er erkjendt – har øvet paa Magnus Haakonssøns Lovgivning endnu naturligere og forklarligere, end ellers.
Bestræber jeg mig nu for saavidt muligt at udfinde, hvad der forøvrigt kan vides eller formodes om Kongespeilets ubekjendte Forfatter, da vil det indrømmes, at Beskaffenheden af hans Verk lægger usædvanlig store Hindringer i Veien for Tilfredsstillelsen af en saadan Videbegjærlighed. Thi er nogen Bog blottet for Omtale af historiske Navne og Begivenheder (udenfor Bibelhistoriens Omraader), da sikkert Kongespeilet. Ikke en eneste norsk Mand er i dette nævnt ved Navn. Forfatterens Bemærkninger ere næsten altid ganske abstracte, og det Eneste, hvoraf man hidtil har ment at kunde finde en Oplysning om Forfatterens eget Liv, er de bekjendte Ytringer om Haalogaland, Andenes og Vaagen og de astromiske Bemærkninger, der tyde paa et Sted i den nordlige Del af det nuværende Throndhjems Stift[1].
Men der gives dog Steder i Kongespeilet, navnlig et saadant, af hvilke der kan drages flere sandsynlige Slutninger om Forfatterens Liv, men disse have hidtil været oversete.
Kongespeilets Forfatter maa sikkert have været en bereist Mand og have indsamlet en betydelig Del af sine Kundskaber langt borte fra sit norske Fædreland.
- ↑ See om det sidste Punkt: Professor Hans Geelmuydens Afhandling: »Om Stedet for Kongespeilets Forfattelse« i Arkiv for nordisk Filologi I. S. 205–208.
