Et af de skjønneste og interessanteste Stykker af Verket
ere de to Capitler (35–36), der handle om Uaar paa
Folkets Sæder, Aarsagerne hertil og Maaden, hvorpaa de
ytre sig. At der her er tænkt paa Norges Historie under
Borgerkrigen, er vel en Selvfølge, og nogle Træk i Skildringen
gjelde maaskee Kampene mellem Harald Gilles Sonner. Men
Meget har ganske vist Hensyn til de Aar, da Kong Haakon
og Skule Jarl levede i ulægeligt Fiendskab.
Siden Kongespeilets omtrentlige Forfattelsestid omsider er bleven bragt paa det Rene, har endnu ingen gjort noget Forsøg paa at udfinde dets Forfatters Navn. Det synes, som om man har anseet et Forsøg i denne Retning for at være ligesaa unyttigt som Grublerier over Cirkelens Qvadratur. Med fuld sikkerhed at udpege Manden vil maaskee heller aldrig nogensinde lykkes. Imidlertid maatte det dog synes underligt, om en Forfatter af saa betydelige Egenskaber, som dens, hvem dette Verk skyldes, især da han tillige maa have været fornem og høitstaaende, slet ikke skulde, om end kun i Forbigaaeude, forekomme iblandt de mange Navne i Haakon Haakonsøns Saga eller de øvrige samtidige Kilder. Under en længere Tids Studium af disse har jeg derfor saa godt jeg formaaede det, speidet efter et Navn, hvori jeg kunde tænke mig at gjenfinde den store Anonym. Kun et eneste saadant har jeg meent at kunne fæste mig ved. Det er en paa et Par Steder forekommende Meistari Vilhjalmr.
I Begyndelsen af Aaret 1240, da Kong Haakon stod i Begreb med at drage i Krigen mod sin oprørske Svigerfader, blev, hedder det i Sagaen, »om Aftenen en underlig Stjerne synlig i Bergen, meget større og frygteligere end de andre og ligesom med et Skaft.« »Kongen«, hedder det videre, »lod Mester Vilhjalmr kalde til sig, og da denne saa Stjernen, sagde han: Gud være os naadig! Dette er et
