øieblik svinget den massive port paa sine hængsler. Hurtig sprang dvergen indenfor og i næste sekund slog porten igjen som en rottefælde, men uten en lyd.
Dvergen lo stille som et barn, der gotter sig over et nyt leketøi, og gik med hurtige skridt op mot huset. Døren stod aapen til en liten forhal, der var svakt oplyst av en opalfarvet elektrisk lampe. En stor løvefarvet kat laa paa en pute foran en svær majolika-ovn. Den begyndte at male med dype gurglende brysttoner, da dvergen traadte ind, men gad ikke engang aapne øinene.
— Han er altsaa i kjelderen, mumlet dvergen. „Pajazzo“ sitter paa vakt.
Forsigtig skrævet han over katten og grep fat i ovnspjeldet. Der hørtes en surrende lyd, ovnen aapnet sig fra øverst til nederst og en dør kom tilsyne. Dvergen lukket døren op og gik langsomt ned en vindeltrappe, der endte i en solid støpestaalsplate. Dvergen dunket paa platen, en munter stemme svarte indenfor og platen hævedes langsomt iveiret.
Et hav av lys slog den kommende imøte og en het varmebølge stod ut fra det oplyste rum.
— Hallo — er det dig lille Erko, sa en stemme inde fra lyshavet. Her ser du fanden selv destillere vædsker til samfundets fordærv. Giv mig litt av din kjølighet, ven Erko, — jeg forgaar i dette helvede!
En høi ung mand, nøken til beltestedet traadte ut av lysringen fra en mægtig esse. Sveden faldt i tunge draaper ned over hans pande, og haaret klisset sig i brede bundter over tindingerne.
Dvergen saa med et beundrende smil op paa den blonde kjæmpe. Hans brune øine fik et varmt og ydmygt uttryk.
— Perkälä! sa han. Jeg misunder dig dine muskler og din kraft. Hans stemme var bløt og mandig, — med en tydelig fremtrædende finsk brytning. Sandelig
