Nogen timer efter saaes en mægtig røgsky paa Eppendorfveien. Det var fem automobiler, som var fuldpakkede av detektiver. Ralph Burns sad i den første, og hans bistre ansigt var ikke hyggelig at se paa. Den store bart og den røde næse hadde git plads for den frygtede detektivs dagligdagse utseende. Men de tyske politimænd hentet mod til sin farlige morgenvisit av den determinerede kraft, som stod at læse i brittens retskaarne buldogfjæs.
Han dirigerte sin automobil like hen til »Villa Rosenhain«, sprang av og gik uten frygt hen til stakittet. Hans ledsagere likte sig ikke. De stod ubeskyttet derute i sandet, og ingen kunde vite, hvormange mauserpistoler der pekte paa dem derinde mellem de blodrøde roser.
Men Burns gik frem som selve fatum. Han hadde en kort blytamp i haanden, som han svinget
