dens indre sank »Hansa III« hurtigere og hurtigere mot havet. Der var endnu en rest av vandstof i ballonens øverste kamre. Den slet opover, men tyngden blev for stor og i en fontæne av ild, damp og skum stupte luftens kjæmpe i Østersjøen.
Der blev den liggende som en døende hval og langs dens sider krøp de mænd, som hadde undgaat ilden og eksplosionerne.
Et øieblik hvælvet tausheten og angsten sig over Hansas grav. Saa skingrede de sorte gribbes seiersskrik over den blaa sjø, og med klaprende vingeslag seilte de grumme fugler videre mot nord . . .
En liten svensk galeas laa i nærheten av ulykkesstedet. Den reddet de gjenlevende fra det ødelagte luftskib. Den kunde ogsaa berette, at 10 minutter efter Hansas undergang kom der en underlig vingeflyver susende over deres hoder. Den hadde hastverk. Den fløi som en gul strek mot nord.
Oberst Trautler saa den fra galeasens dæk, — der han laa med svidde lemmer og knækket ryg og forberedte sig til den store sceneforandring.
Der kom liv i hans bristende øine, da han saa den gule flyvers falkeflugt i de sorte gribbes spor. Og han reiste sig med besvær paa den venstre arm.
