Det var otte dage senere.
Burns hadde forlængst forlatt sengen. Nu gik han rastløs omkring i Dr. Fjelds hus som en løve, der brølte efter friheten. Der var ikke ro i hans sind. Han gik fra det ene til det andet med en energi, som forbauset alle. Den unge britte hadde øiensynlig et væld av sundhet at øse av. Hans saar lægedes hurtig, og alle de smaa komplikationer, der ofte følger med en amputation, lot forgjæves vente paa sig. Burns var i det hele tat ikke til at styre. Der skulde al Fjelds myndighet til for at holde den enarmede kjæmpe i schak.
—La os komme avsted, sa han mindst tre ganger om dagen. Jeg har aldrig i mit liv været saa frisk som nu.
—Dere faar ta det med ro, sa gamle Jens paa godt skipperengelsk, naar han klokken 8 om morgenen stillet til boksning. Jens var Fjelds
