Side:De Sorte Gribbe (1913).djvu/87

Denne siden er korrekturlest
XI
MOT SYD


—Her sitter man som i Abrahams skjød, sa Burns fornøiet og lænet sig bekvemt tilbake i aeroplanets midterste og bredeste stol. Kjør paa gentlemen!

Jonas Fjeld saa sig om der han sat ved styrestangen. Det var blikstille og solen arbeidet sig langsomt op over de østlige aaser. Som alle friluftsmennesker elsket han solopgangene, og det syntes som han hadde vanskelig for at rive sig løs fra synet.

—Fager er lien, mumlet han og saa vemodig indover mot byen, hvor morgenens første guld strøddes ind mellem Vettakollens graner og langsomt straalte ind over Grimelundsbakkerne . . .

De blev længe sittende tause i det lille kammer i kjæmpefuglens bryst. Det var som om de i avskedens faa minutter følte trolldommen ved jordens dragende magt.