men kunde ikke opdage russeren. Saa tok han en automobil og gjørte ned til Holborn. Den stanset utenfor et stort hjørnehus. Fjeld fandt snart, hvad han søkte. Et litet, fornemt metalskilt utenfor hovedindgangen fortalte, at bankierfirmaet Brooke & Bradley befandt sig i anden etage. Fjeld saa paa sit uhr. Klokken var nogen minutter i fire. Han maatte skynde sig, før forretningen stængte.
Det var et lyst og venlig kontor. En ældre mand med et stort, velpleiet skjeg kom hen til skranken.
—Hvad ønsker De?
—Kan De veksle en 1000-markseddel for mig? spurte Fjeld.
—Vekselavdelingen er i det tilstøtende rum. Døren tilvenstre. Tillater De at jeg viser veien.
—Tak!
Den høflige bankmand ledsaget ham ind i et stort rum med svære mahognyskape. Paa den anden side sat en kontorist med ryggen vendt mot indgangen.
—Værsgod, sit ned et øieblik, sa han. Det var altsaa 1000 mark. I sedler eller — guld?
—Guld!
Det var som om Fjeld hadde trykket paa en knap. Der hørtes et smeld. Døren blev lukket bak hans ryg. To mænd traadte frem bak hver sit skap, og to langløpte revolvere pekte paa hans pande. Manden med det smukke gule skjeg smilte forbindtlig og gned sine hænder, som om det hele var en liten koselig spøk, — til opkvikkelse for kunderne.
Kontoristen paa den anden side vendte sig langsomt
