Der hørtes tunge trin i trappen, Fjeld lyttet og reiste sig beroliget.
—Det er Burns træben, sa han for sig selv, og gik hen til døren, som var forsynet med en almindelig Yalelaas. Han lukket op.
Utenfor stod Burns. De to venner omfavnet hinanden hjertelig.
—Hvad pokker gjør du her? Hadde jeg været i tjenesten, maatte jeg ha arresteret dig for indbrud.
—Jeg har nok snarere brutt mig ut, lo Fjeld. Her findes ikke en morssjæl. Hvor har du lord Cavendish!
—Han var ikke hjemme. Men jeg la besked hos hans tjener, at han maatte skynde sig hit, straks han kom tilbake. Jeg fortalte ham, at det var en sak av den største betydning og sa ham, hvem jeg var. Naa, saa du er atter paa krigsstien, gamle ven. Du ser mig allerede litt ramponert ut, synes jeg. Har du opdaget noget? . . . Og hvad har Brooke & Bradley med saken at gjøre. De har lukket butikken foreløbig, ser jeg.
—Hvorledes?
—Der er slaat op et skilt utenfor.
Fjeld styrtet ut paa gangen. En stor plakat var spikret fast under firmaplaten. Der stod:
Forretningen er lukket nogen dager paa grund av dødsfald.
—Dødsfald? sa Fjeld haanlig. Mit dødsfald kanske. Det var smukt og hensynsfuldt av de herrer . . . Men hvad er det?
