tion, hvor ene Kramboovarer skal sælges. Disse Ting kalde I gode, men tag Jer ivare, de kan blive onde for nogle af Eder. I tro at faae godt Kjøb, og det er rimelige at de endog blive solgte under sit Værd, men hvis I ikke nødvendigen behøve dem, saa betale I dem under alle Omstændigheder for dyrt. Husk paa gamle Richard, som siger: “Kjøb hvad Du ikke har nødig, og snart vil Du komme til at sælge det Nødvendige.” Mange have ved det gode Kjøb ødelagt sig, thi de have kjøbt Ting, som vare dem unødvendige, og han siger Etsteds: “Det er daarligt at betale Penge for at kjøbe Anger”, og dog sees denne Daarlighed hver Dag ved Auctioner, fordi man ikke mindes gamle. Richards Advarsler. “Den Vise bliver klog af Andres Skade, Tossen neppe af sin egen.” Jeg kjender Folk, som for en Smule Flitterstads har gaaet med en sulten Mave, ja endog taget Brødet fra sine Børn. “Silke og Atlas, Skarlagen og Fløiel slukker Ilden paa Skorstenen.” Saadanne Ting ere langtfra nødvendige, ja de fører ei engang til Beqvemmelighed, og dog ønskes de af Mange, fordi de falde i Øinene. Derfor blive Mennesket indbildte Fornødenheder talrigere end de virkelige, og selv rige Folk blive derved fattige, og maa ofte tage paa Borg hos dem, de ellers see over Skuldrene, som ved Sparsomhed og Flid vedligeholdte deres Velstand. Deraf følger klart, som gamle Richard siger: “at en Bonde paa Benene er bedre end en fornem Mand paa Knæerne.”
Mange have arvet en god og klækkelig Skilling, men glemte hvorledes den engang var erhvervet, og tænker nu er det lyst, det kan aldrig blive mørkt. Gamle Richard siger: “Den som altid tager Meel af Tønden, og aldrig kommer nyt i den, vil snart komme til
