flye dem; bevar Din Frihed, hæve Din Uafhængighed, vær stræbsom og fri, vær nøisom og fri. Enkelte af Eder staae sig saa godt, at I gjerne kunne afsee nogle Daler til Overdaad, men betænker:
„Heller til Nød og Alder sparer,
Solskin jo ei hele Dagen varer.”
Saa siger Fader Richard. Fortjenesten kan være usikker, men Udgifterne for Livsophold desto sikkrere. “To Skorstene ere lettere at bygge, end at holde Ild paa een. Heller i Seng uden Aftensmad, end staae op med unødvendig Gjeld.” Sog altid Fortjeneste, og hold godt Huus med det Fortjente; dette, mine Venner, er den ægte Hemmelighed for at blive velstaaende, og den som søge at opfylde dette, vil aldrig klage over dyre Tider og trykkende Paalæg.
De her fremsatte Leveregler byde Fornuft og Klogskab os. Men for Alt stol ei alene paa Eders Flid, Sparsomhed og Aarvaagenhed; hvor ypperlige end disse ere, saa ville de hjælpe lidet, hvis ikke Himlen gav sin Velsignelse dertil. Beder ydmyge om denne Velsignelse og værer ikke ubarmhjertige mod dem, som mangle, men giv dem en kjærlig Hjælp. Mind Eder, at Job leed men blev dog siden velsignet.
Endnu dette: “Erfaring er en dyr Skole, maaskee den eneste, som Daaren kan lære noget af. Et godt Raad kan man vel give, men ikke Klogskab. Den, der ikke vil lade sig raade, kan heller ikke hjælpes, og den, som ikke vil høre, maa føle.” — Med disse Fader Richards Ord, slutte vi vore kjærlige Formaninger.
