le Richard: “Du maa anvende din Tid vel, hvis Du vil have nogen Fritid.” En Fritid kan den Flittige altid finde, uden at skade sig selv, den Dovne derimod aldrig. Lediggang føder Utilfredshed, og sorgløs Magelighed tunge Sorger, derimod giver Tilfredshed Overflod og Agtelse. “Flittig Spinderske kan skifte Linned saa tidt, hun vil, og siden jeg har faaet mig baade Kjøer og Faaer, byder Enhver mig god Morgen”, som gamle Richard saa rigtig bemærker.
Men Flid alene bringer ikke til Velstand, vi maae være stadige, vedholdende og omhyggelige, selv have Øie med vore Ting, og aldrig forlade os paa Andre. Gamle Richard siger:
“Træ og Familie ofte flyttet,
Var ei saa vel imod Skade skyttet,
Som havde aldrig Plads ombyttet.”
Fremdeles siger han: “Tre Gange flyttet er ligesaa slemt, som een Gang Brandskade. Svigt ikke dit Værksted, saa vil det heller ikke svigte dig; vil du have en Ting rigtig gjort, gaae selv, hvis ikke, send en Anden; “den, som vil Fordeel af Plougen drage, han maa selv Haand i Plougen tage.” Huusbondens Øie udretter ofte mere, end hans Hænder. Mangel paa Omhu gjør mere Skade end Mangel paa Indsigt. Den, som ikke holder Øie med sine Arbeidere, lader sin Pung staae aaben for dem. For megen Tillid til Andre har ofte bragt Ulykke; thi, siger Fader Richard: “i denne Verdens Færdsler er for liden Tiltro sikkrere, end for megen. En Mands egen Omhu og Vindskibelighed er ligesaa god som en Capital. Studering giver Lærdom, Vindskibelighed Rigdom, Tapperhed aabner Veien til Hæder og Dyder til Himlen.” Saa siger gamle Richard og lægger til: “Vil Du have en tro Tjener, saa tjen Dig selv.” Forsigtighed og Omhygge-
