Side:Den hvide races selvmord.djvu/101

Det kunde tænkes, at centralmagterne var villige til at opgi Belgien mod at beholde Polen (muligens ogsaa Lithauen og Kurland). Hvorledes da Tyskland og Østerrige vilde arrangere sig indbyrdes, er et andet spørgsmaal. Et uafhængigt Polen er for tiden utænkelig; et samlet er yderst usandsynligt, med mindre Friedrich Naumanns tanke, det forenede Mellemeuropa, blir realiseret. Da kunde der være mulighed for et halv-selvstændigt Polen underkastet „den tyske tankes“ love. Polakkerne selv har af de tre magter, Rusland, Tyskland og Østerrige, mest tilovers for den sidste. I Galizien har de som bekjendt været den herskende race, og de har der af hjertens lyst undertrykt ruthenerne. Som undertrykkere er polakkerne værre end russerne, saa der er adskillig, som taler for, at en mere civiliseret magt holder øie med dem. For Polen vil det utvilsomt betyde et stort materielt opsving, hvis den tyske administration fik indgang. Og polakkernes stilling inden det tyske rige vilde bli en ganske anden, hvis deres antal (nu ca. 4 millioner) blev fordoblet eller tredoblet. Allerede nu betoner — som jeg tidligere har nævnt — anseede tyskere, at Tysklands polske politik maa gives en ny kurs. Den tvungne germanisering har vist sig forfeilet. Til syvende