Som gjengjældende fremstilles Guds Retfærdighed Hjob 34, 11[1]; Ro. 2, 6[2]; Gal. 6, 7[3]; om den belønnende Retfærdighed se Luk. 10, 28[4] Hbr. 6, 10; Ef. 6, 8; 1 Kor. 3, 8; om den straffende Retfærdighed Hbr. 10, 30 f.[5]; Ro. 1, 18; Luk. 12, 46.
b) Guds Kjærlighed til Verden kalder vi hans Godhed. Gud er ikke alene „god i sig selv“, hvilket i Almindelighed betegner hans Væsens Fuldkommenhed; men han er også „god imod os“. Gjenstand for Guds Godhed er alle hans Skabninger, altså først i Almindelighed Verden, dernæst indenfor Verden særligt Menneskeheden, endelig indenfor Menneskeheden særligt Jesu Kristi troende Menighed. Joh. 3, 16[6]; Ps. 106, 1[7]; 145, 9[8]; o. a. St.
Ved at tænke på Guds Kjærlighed til Verden og Menneskene i Almindelighed kommer vi altså til Begrebet om Guds Godhed. Guds Kjærlighed til den syndige Verden eller til Syndere kalder vi hans Nåde. Ps. 103, 8. 10.
13 f.[9]; Ro. 3, 24[10]; Tit. 3, 7[11].
- ↑ Et Menneskes Gjerning gjengjælder han (det), og efter en Mands Vej lader han ham finde.
- ↑ Han skal betale enhver efter hans Gjerninger.
- ↑ Hved et Menneske sår, dette skal han og høste.
- ↑ Gjør dette, så skal du leve, sml. 3 Mos. 18, 5; Ro. 10, 5.
- ↑ Mig hører Hevnen til; jeg vil betale, siger Herren. — Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
- ↑ Så har Gud elsket Verden o. s. v.
- ↑ Lover Herren, thi han er god; thi evindelig varer hans Miskundhed. Sml. Ps. 107, 1.
- ↑ Herren er god imod alle. Sml. Ps. 34, 9; Ap. Gj. 14, 17; Joh. 1, 17.
- ↑ Barmhjertighed og nådig er Herren, langmodig og rir på Miskundhed; ikke efter vore Synder gjør han med os, og ikke efter vore Misgjerninger betaler han os; ligesom en Fader forbarmer sig over sine Børn, så forbarmer Herren sig over dem, som frygter ham. Thi han kjender vort Væsen, han kommer ihu, at vi er Støv. Sml. 2 Mos. 34, 6 f.; Jes. 54, 10.
- ↑ De bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans Nåde ved den Forløsning, som er i Kristo Jesu.
- ↑ Retfærdiggjorte ved hans Nåde.