prestens forskrift virke som omgangsskole-lærere rundt i bygden og oplære ungdommen i Luthers lille katekismus.[1]
Forskrifterne for den evangeliske kirkes styresæt var givne væsentlig med de danske tilstande for øie; navnlig var dette tilfældet med reformations—kirkens grundlov, den danske kirke-ordinans. Man skjønte vistnok, at tilstandene i vort land gjorde særegne kirkelige forskrifter nødvendige, og det i mange stykker. Da imidlertid den lovede kirkeordinans for Norge ikke udkom før i 1607, maatte man nedigjennem hele reformations-aarhundredet hjælpe sig med den danske kirkeordinans, saa godt man kunde; i flere stykker var det dog ligefrem umuligt at følge dens bud.
Men ved siden af de danske kirkelove vedblev flere af forskrifterne i den gammelnorske kristenret fra den katolske tid fremdeles at være gjældende ogsaa inden den evangeliske kirke i vort fædreland. Kongen havde givet Norges indbyggere, verdslige og geistlige, sit kongeord paa, at han vilde holde dem alle, «hver efter sin stand, ved St. Olafs konnings lov».[2] Da nu kristenretten hørte med til Norges nationale lovgivning eller var en -del af «St. Olafs lov», saa kom den fremdeles til at have gyldighed, selvfølgelig dog kun i det omfang, som den evangeliske kirkeordning overhovedet gjorde det muligt; navnlig var dette tilfældet med dens forskrifter om egteskab, tiende-ydelser, udøvelse af troldom osv. Vi kjender flere domme i deslige sager, som er afsagte efter kristenretten,[3] hvoraf der endnu haves flere oversættelser paa datidens skriftsprog, affattede til brug for superintendenterne og domkapitlerne under deres dømmende virksomhed.[4]
Det viste sig imidlertid meget snart, at der i henseende til forskrifterne om tienden var en ikke uvæsentlig forskjel mellem ordinansen og kristenretten, idet nemlig førstnævnte bød, at tienden skulde deles i tre parter[5], medens sidstnævnte bestemte,
- ↑ Haandfæstningen og recessen af 1536, den danske kirkeordinans, Ribe-artiklerne, Kjøbenhavner-universitetets fundas.
- ↑ Aabent Brev om Fredrik den Andens Hyldning af 1548. Paus II, 307.
- ↑ Dom af 8de Oktober 1539 (Dipl. Norv. IX, 759; dom af 18de mars 1550 (utrykt diplom i det norske rigsarkiv). Lagmand Stubs optegnelser, side 5O. Cfr. Norske Rigsregistranter I, 77 og 256. Povel Huitfeldts reces af 17de juli 1576 (kildeskrift-kommissionens afskrifter nr. 77).
- ↑ Foruden den oversættelse, som biskop Hans Gaas fik istand (trykt hos Paus og afskrevet i flere lovhaandskrifter), findes en anden oversættelse i Oslo domkapitels jordebog af 1595 (rigsarkivet).
- ↑ En part til kongen, en til presten og en til kirken.
