43 op. «Nei, det har hun ikke. Men det så vel alle.» — «En totre ganger. Hun er pen å se på. Men jeg likte henne ikke. Pen sånn med det samme. Men kun er ikke efter min smak.» Han stakk hånden inn under armen hennes. «Jeg har en annen smak.» Hun kunde ikke få frem lyd. Tause gikk de op ekter den blåhvite veien. Dødelig stilt stod granene. Bare skrittene deres mot den kalde sneen hørtes i lydløsheten. Oni en 3tun6 32 kan, lavtNXlt: «De kar lau^ vei til kabrikken?» — «Na er vi 3trak3 kreninie.» — «I^i ker De Oein pa kadrikken 62, Rakel?» — «Det er Fo6t 2 K 2 arbeick.» — «^a. De er BVXr til a sv, ke»rer je^.» — «I^arna er 6en deste — neBt ekter krakke 3ver3kene.»
Han drog armen til sig, bsicke sig og smilte inn i ansiktet hennes. «Å lenge skal en være sammen med Dem, før en kommer lenger enn til «Karna»?» — «Hun er det beste jeg kar, så.» — «Det var fan.» 3kjelv pa 3kjelv. Hun rettet 3iz op kor 2 kk pust, 6roz siF normere veik2nten, trakk av si^ cien ene votten og strok karet op un6er luen. «koik ker i dven er kovne,» 3a kan. «De Kol6er ikop 3om klunder.» — «Vi kjenner Kveran6re, Ba. Vi er ikke kovne kor 6et!» — «Le>n6er! Le»n6er som vil vZcre dvkolk! tier er inZen kv^ge kor en kremmed. Ner er in^en interesser. 3kiprat — 6et er alt, 6e driver 6et til!» Hun 82 me 6ett kor 3iZ an3iktene rundt dordet pa Xatn3tova. Nan Ka66e kri3tet 2 komme me 6i M2nnkolkpl2ten; cle k266e ikke vort K2M . . .
s
