begge de nævnte Momenter komme tilorde og gjennemtrænge hinanden.
Hvor den ene Side mangler eller tilsidesættes, der er kun et Raaæmne af en Stat tilstede. En Nation, der kun ledes af sit dunkle, uvilkaarlige Instinct, uden nogen klar og bevidst Handling eller Stræben mod et almeengyldigt Maal, er endnu kun som en stor Familie; og et Samfund, der uden Nationalitet, blot sammenholdes af positive, vilkaarligen fastsatte Bestemmelser og ydre Formaale, er kun ialfald en Commune, ingen Stat. Hvad den sidste angaaer, da sees let, at dens Udvikling ikke kan være nogen virkelig sammenhængende; den foregaaer egentlig kun stödviis, dens Historie oplöser sig i Atomer, det ene Öieblik er ikke knyttet til det andet, fordi der er ingen Pietet, ingen bindende Tradition, men enhver Handling, enhver Bestemmelse, ja enhver Institution fremgaaer blot som et Resultat af Öieblikkets löse Stemning enten hos Pluraliteten af Samfundets Medlemmer, eller hos en Enkelt eller Enkelte, hvem en Tilfældighed eller en Vilkaarlighed har sat i dets Spidse.
Af en Stat forlange vi derimod at den, idet den som en klar, bestemt, tildeels vilkaarlig og Vilkaarligheden Ruin levnende Institution dog er knyttet til en Nationalitet, udviklet og stedse for-
