Retning af Nationens Villie, medens den Individualitet, der her skulde repræsenteres, i sin Virkelighed ligesaavel er at betragte som hiin Stemnings umiddelbare Forudsætning. Thi, for at vi endnu engang skulle gjentage det: hvad vi kalde et Folks Aand er, hvad dens nærværende Standpunct og dens hele Fylde af Bestemmelser angaaer, vel for en stor Deel et Product, et Resultat af dets egen frie Gjerning, den er, hvad den selv har gjort og gjör sig til; men paa den anden Side er den dog selv sin egen nödvendige Forudsætning; i sidste Instants peger den udover sig selv, hen imod sin Naturbestemmelse, det Præg, hvormed den udgik af Skaberens Haand. Med eet Ord: for Nationen er det væsentligt, at den ikke alene bestemmer sig, men ogsaa födes; den er ikke blot engang föd, men den vedbliver bestandig at födes; gjennem dens hele Tilværelse drager sig dette Naturligheds-Moment, der ogsaa i Nationens Benævnelse er antydet.
Men skal nu ogsaa dette Moment i Repræsentationen komme til sin Ret, kan det neppe skee paa nogen anden Maade end derved, at Statens Overhoved, han som i sidste Instants repræsenterer Nationen som Individ, födes til sin Stilling. Lad Styrelsen forresten i sin hele Articulation være saa klart forstandig som muligt,
