Side:Det arvelige kongedömmets betydning.djvu/34

Denne Kongens og Kongehusets inderlige Eenhed med Nationens dybeste Kjerne finder sin reelle Bekræftelse i Folkets Kjærlighed. Det gjælder, at Kongehuset virkelig maa have slaaet dybe Rödder i Nationen, staaer i inderlig og vidtforgrenet Vexelvirkning med det Ædleste, den gjemmer i sit Dyb, har levet sig ind, saa at sige, i Folkets Gemytsliv. I Kongen maa Nationen saaledes see Kjöd af sit Kjöd, Been af sine Been. Det er et Forhold, som vel paa den ene Side kan og skal være contractmæssigt, bestemt ved klare Betingelser, men som paa den anden Side dog er hævet over det Contractmæssige, fordi det gaaer tilbage til det contractmæssige Forholds oprindelige Forudsætninger. Forholdet er paa en vis Maade et mystisk, et personligt Hengivenheds-Forhold — Kjærlighed. Det er just et Tegn paa Forfatningens Sundhed, naar Folket isandhed elsker sin Konge, denne sit Folk; og selv hvor denne Sundhed mangler, er Kjærligheden ialfald en Etiqvette; naar Kongen viser sig offentlig, skal Folket jo juble! Saa sörgeligt det er, naar dette blot er et Skin, saa er selv dette betydningsfuldt: en herskende Etiqvette er gjerne et Tegn paa en uvilkaarlig Erkjendelse af hvad Forholdet efter sin Idee medförer, hvad der idetmindste burde finde Sted.