lig gjenfinder sig selv, sin dybeste, naturlige Eiendommelighed. Den dunkle Naturspire har her oplukket sig for Ideens og den almeenmenneskelige Civilisations Solskin; den drager sin Næring og bestemmes i sin Udvikling af Alt, hvad Tiden bringer, af den hele frie aandelige Atmosphære, der omgiver den; men formaaer tillige ved sin organiske Kraft at assimilere Alt, hvad den modtager, saa at dens oprindelige Grundform ei forstyrres, men tvertimod udvikler sig til större og större Skjönhed og Fuldkommenhed, til sin egentlige Bestemmelse. Uden Billede: Nationen handler ikke, uden i ethvert Tilfælde at gjöre sig fuldstændig Rede for hvad den gjör, for sine Grunde; men den veed dog stedse at styre disses löse Mangfoldighed, saaledes at deres Udslag ei bliver mechanisk og tilfældigt, men underordner sig en Grundbetragtning, der tilsidst udgaaer fra dens Væsens inderste Kjerne og dens af Gud satte Bestemmelse, hvorved dens Liv og Virksomhed altsaa bliver et charakteristiskt, sammenhængende Heelt. Hertil slutter sig det sande, lovbestemte, constitutionelle Monarchie.
For endnu til Slutning at kaste et samlende Blik tilbage, saa er min Tankegang denne: Efter det Standpunct, hvortil den nyere, christelige Ci-
