FORORD
«Det 19de aarhundredes kulturkamp i Norge» er en saa omfattende titel, at jeg har været itvil, om jeg turde bruge den. Jeg skylder straks at oplyse, at jeg har illustreret denne kulturkamp udelukkende gjennem vor litteratur: den skjønlitterære, den humane videnskabelige, politiken, lovgivningen. Heraf har jeg maattet berøre lovgivningsarbeidet mest flygtig. Jeg har kun fæstet mig ved to af de praktiske lovgivere i vort land: A. M. Schweigaard og B. Getz. Sverdrup har jeg navnlig set som politiker. Af lovgivningens mænd kunde der især været god grund til ogsaa at stanse ved T. H. Aschehoug og O. J. Broch. I vor historieskrivning har jeg kun valgt repræsentanter, karakteristiske for forskjellige leire, og derved er jeg kommet til næsten helt at forbigaa saa betydelige forfattere som Gustav Storm og L. L. Daae.
Til de nationale kulturfænomener paa det skjønlitterære omraade svarer der lignende i musiken, scenekunsten og den bildende kunst. Men jeg har efter min plan maattet holde mig til
