Denne siden er korrekturlest
149
Kulturførere i norsk aandsliv.
land - Han havde opholdt sig der en tid paa sin statsøkonomiske studiereise, og hans solide tankegang følte sig tiltrukket af den engelske karakter. I «Engelsk salt» driver ogsaa Wergeland gjøn med Vinægers bestræbelser for at bli «entirely an englishman»[1].
- ↑ Daa havde etpar engelske bekjendtskaber, der ogsaa har sin plads i norsk historie. Forfatteren Samuel Laing gjennemreiste i 30-aarene en stor del af Norge og Sverige og gav en udførlig og særdeles interessant beretning om sine indtryk af norske og svenske forhold, — kultur, politik og økonomisk liv. Han boede temmelig længe paa forskjellige steder i vort land, bl. a. i Kristiania, og gjorde bekjendtskab med flere af vore mere fremstaaende mænd, bl. a. med Daa. Laings reisebeskrivelse, hvor der vistnok forekommer enkelte misforstaaelser, viser dog et ganske indgaaende kjendskab til forholdene. Forfatteren har megen sympati for nordmændene, og hans domme er prægede just af det partis synsmaader, som Daa tilhørte. Han er en af de første udlændinger, som har git en udførligere og mere korrekt fremstilling af de to skandinaviske landes politiske stilling til hinanden og deres indre politik. Hans iagttagelser fra Norge er baade de mest interessante og de rigtigste. Daa nærede megen respekt for Laing. Det var — syntes han med rette — af stor interesse, at vort fædrelands forhold blev bedre kjendt i England gjennem en baade sympatisk og forstaaende fremstilling. En brorsøn af S. Laing, R. M. Laing, som i flere aar levede i Norge, har skrevet nogle digte i «Granskeren», som ikke er daarlige, deriblandt et mindedigt over Maurits Hansen. Han er ellers kjendt som oversætter af Øhlenschlägers «Hakon Jarl».
