Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/174

160

Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge.

I det hele indtog Daa i 1845 en mellemstilling hvorfra han uforbeholdent sa de forskjellige partier sin mening. Sine gamle fiender «troppisterne» angriber han, fordi de nu paa enkelte omraader viser sig altfor radikale. Saaledes i undervisningsvæsenet, hvor de (med Schweigaard som anfører) «antog det franske system, som foretrækker en saakaldet realistisk dannelse bestaaende især i naturvidenskab og mathematik. Modpartiets nationalitet viste sig her i en mere konservativ agtelse for den nu gjældende sprogundervisning». Og under det unge høires paavirkning anvendte regjeringen en braahed og hensynsløshed i sine reformer, som ogsaa vakte Daas betænkeligheder: «Man har stundom set regjeringen i mange aar modsætte sig den mindste indrømmelse, afslaa den ringeste eftergivenhed i en materie, hvorom lovgivningens bestemmelser erkjendtes at være forældede — og urimelige. Men pludselig fremkommer der fra selve denne mod nyheder og forandringer haardnakkede regjering et splinternyt forslag, som kuldkaster med et pennestrøg alt det gamle, og som paa engang skjænker os ikke alene hvad moderate fremskridtsmænd have forlangt, men hundrede gange mere. Enhver erindrer hvilke ophævelser, kranglerier, ja forfølgelser vor gamle handels-, haandværks- og religionslovgivning har afstedkommet, og hvilken ihærdig modstand regjeringen, storthing efter