og Amerikas tolerante love udprægede forestilling, der gaar ud paa, at sikre enhver borger hans ret og at tilstede ham alt det raaderum og den bevægelighed, der ikke gjør indgreb i naboens bedre ret.»
— — —
Daa er hos os en af de mest repræsentative forkjæmpere for den skandinaviske bevægelse. Allerede i 30-aarene havde han i «Morgenbladet» udviklet sine anskuelser i denne store sag.
Intet fænomen har saaledes præget det 19de aarhundrede som den sterke udvikling af nationalitetsfølelsen. Det er fra den, at en stor del af aarhundredets aandsliv har modtaget sine mest frugtbare impulser. Navnlig har dette været tilfældet i de germanske lande, som — bortset fra England — egentlig først i det 18de aarhundrede begyndte at bygge op en selvstændig kultur. I politisk henseende har den samme bevægelse dels virket samlende, dels udskillende. Det sproglige fik mere at si end det tilfældig politisk sammenhørende. Tidligere havde borger og bonde mindre følt sig som medlemmer af en nation end som undersaatter i et bestemt statssamfund under et nedarvet kongehus.
Denne nationalitetsbevægelse bevirkede i Norge paa den ene side en stræben mod norskhed, paa den anden side et ønske om at samles med frænder af samme stamme i et fælles forbund, mere eller mindre strengt, af mere eller mindre fri og aan-
