( Norsk folkeeiendommelighed og kultur. 5
latinske og den jødiske. I mange aarhundreder var jo den klassiske litteratur deres væsentligste dannelsesmiddel. Og jøderne har git os vor religion, der har sat dybe merker i alle europæeres tankegang og følelsesliv.
Men bortset fra disse kulturværdier, hvori ethvert af Europas folk har sin større eller mindre anpart, hvad er det, saa, der bestemmer det norske aandslivs karakter?
Der er blit sagt os, med haan, at vi ingen egen kultur eier. Vi er en udskilt provins af Danmark. I en aarrække har vi nu i gjerning bevist urigtigheden af denne opfatning.
Historisk er det naturligvis umuligt at komme forbi den indsats, danskerne har havt i vor kultur.
I aarhundreder sad dansktalende embedsmænd i Norge som «kulturbærere». De var vore mellemmænd med Europa. Mange af dem var selv af fremmed slegt. En merkelig stor procent af de senere naturaliserede norske embedsfamilier har nordtysk og holstensk oprindelse. Standen rekruteredes vistnok jevnlig af indfødte nordmænd, ikke bare sønner af indflyttere, men ogsaa stammende fra norske bondeætter. Men længe havde dog embedsstanden som helhed et fremmed præg. Paa den ene side bevirkede dette, at Norge havde vanskeligt for at hævde sig ligeoverfor Danmark. Paa den anden side har disse embedsslegter sikkert tilført Norge betydelige kulturværdier. Det samme
