Svensker og nordmænd tilhører samme race. Men det germanske element er paa begge hold opblandet. Hos os kan der, i ethvert fald paa Vestlandet, forudsættes en keltisk kontingent. Enkelte forskere mener desuden at kunne konstatere en urbefolkning af ikke-germansk stamme. Man har lagt vegt paa hovedskalleformen, men det er uvist, hvad herpaa kan bygges. Sikkert er det, at der er flere afvigende folketyper blandt nordmændene, ligesom vore embeds- og handelsslegter i høiere grad end i Sverige har udenlandsk oprindelse.
I Sverige er der sikkert endel finsk blod. Mellem den svenske bonde og kvænen er der ofte en ikke ringe lighed. Man møder i Sverige en type, som virker brutalere end germaneren eller kelteren i almindelighed. De mange voldsforbrydelser, som aarligaars finder sted i de lavere svenske klasser, er karakteristiske. Noget tilsvarende kan den danske eller norske statistik ikke opvise. Under det ved flygtig berørelse mere slebne og høflige ydre skjuler sig en vildere, raaere, mere barbarisk raceafskygning. Som hos os, omend i mindre grad, har i Sverige den religiøse «Vækkelse», der vel i regelen maa tilskrives en racedisposition, i de sidste halvandet hundrede aar havt indflydelse.
Heidenstamm ser dog heri «ett affall från svenskt lynne». «Den ridderlige och aristokratiska
