bygd hækkede paa steder, som den senere forlod, saa eieren af disse steder alene i hækketiden havde anledning til at nyttiggjør sig «sit» vildt.
Ovenanførte eksempler tør være tilstrækkelige til at belyse det kulturstandpunkt, vort land i denne henseende indtager. Saa farligt det er, at den drivkraft slappes, som det gir at vide sin eiendom beskyttet, saa feilagtig er den maade, hvorpaa man tildels endnu hos os betragter eiendomsretten og dens naturlige grænser.
— — Anvender vi paa vore forhold det andet kultur-kriterium, beskyttelen af den personlige frihed, respekten for menneskets person og selvbestemmelsesret, vil neppe heller de resultater, man kommer til, være tilfredsstillende.
Der er nu for det første det tryk, som den socialistiske bevægelse mere og mere har formaaet at udøve. Vi kan allerede iagttage ganske kraftige virkninger baade af den moderne statssocialisme og af fagforenings-organisationerne.
Disse sidste begrænser i virkeligheden den personlige selvbestemmelsesret fuldt saa meget som middelalderens laug. De negter en mand friheden til at arbeide, en af de allervigtigste rettigheder, mennesket eier. Endnu har socialismen hos os ikke helt formaaet at gjennemføre sit program, hvorefter det vil bli fagforeninger
