Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/467

mæssig at ernære sig ved efter § 378 strafbare handlinger [§ 378 lyder: «Med fængsel indtil 3 maaneder straffes den, som enten ved ord, tegn eller uanstændig opførsel paa offentligt sted eller paa nogen maade, som er egnet til at vække offentlig forargelse, utvetydig opfordrer eller indbyder til utugt osv.], og § 348 dannes saaledes et ret effektivt supplement til denne paragraf og vil sætte i stand til kraftig at modarbeide den prostitution, der er den mest aggressive og derfor farligste. Da der her paa den ene side ikke kræves positivt og dirkete bevis for professionel utugt, naar dog ingen anden levevei kan paavises, medens paa den anden side enkelte beviste tilfælde af utugt ikke er tilstrækkelige, naar vedkommende indehar en stilling, hvori hun antændig kan tjene sit brød, vil de betænkeligheder, som maa reises mod at true prostitutionen i og for sig med straf, ikke her være tilstede.» § 348 har nu som § 4 i løsgjængerloven faaet følgende form: «Den, som hengiver sig til lediggang eller driver omkring (§ 3) under saadanne forhold, at der er grund til at antage, at han til sedvane helt eller delvis ernærer sig ved strafbare handlinger, som kan medføre høiere straf end bøder, straffes for løsgjængeri med fængsel. Derhos bliver paatalemyndigheden i dommen at bemyndige til at lade ham anbringe i tvangsarbeidshus for en tid af indtil 3 3 aar, men af indtil 6 aar,