dømmesyge gaar nu under en anden fane. Det nye tyranni, der bestemmer bøndernes maske, er totalismen. Den regjerer mindst lige saa strengt som sin forgjænger. En af folkets kaarne har berettet mig, at i hans amt blev stortingskandidaterne ikke just eksaminerede meget af valgmændene. Men om én ting blev de alle spurgt: «Er du afholdsvenlig?» Det rummelige ord «afholdsvenlig» er oplysende: det aabner alle forbehold. Det er næsten endda lettere at svare ja paa et saadant spørgsmaal, end dengang pietisterne spurgte: «Holder du dig til den rette?» Totalismen er i færd med at nedbryde den norske bondes moral paa en høist betænkelig maade. Afholdshykleriet fører ham langt bort fra sagaens ideal, da det hed aabent og mandigt: «Vis dit eget ansigt.»
— Ovenstaaende er, som enhver vil se, almindelige betragtninger. Jeg har søgt visse typiske træk. Forøvrigt vil forholdene stille sig forskjellige i hver landsdel, eller endog i hver bygd. Det er saaledes klart, at den østlandske storbonde vanskeligere angribes af, hvad der naturligt er smaafolks laster. Han er bredere og friere anlagt, men ogsaa mere brautende, mindre taktfuld i sit væsen. Han er ikke saa modtagelig for den religiøse farsot, han er ikke paa langt nær saa disponeret for hykleriet. Det er lettere at finde en idealtype som Vinjes Olaf paa Østlandet eller i Trøndelagen, end det er paa Sørlandet eller Vestlandet.
