Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/66

Denne siden er ikke korrekturlest


sociale ambition gir sig latterlige udtryk. Og adgangen til dannede norske hjem er lettere end i Europa som helhed. Det kan være en fordel, eller det kan være en mangel. Men forholdet er der. I dette demokratiske land findes der ingen adel. Der findes neppe heller nogen societet.

 Hvad der for vor kultur betinger megen inegalitet, men ogsaa gir plads for en betydelig selvstændighed og mangesidighed.


V.


 For Welhaven var smagen det vigtigste kriterium paa kultur. Det var det, han savnede hos Wergeland, det var det, han savnede hos de fleste nordmænd. Han repræsenterede danskernes syn paa vort land. Han følte selv Kjøbenhavn som sit rette hjem og udtrykte gjentagne gange sin længsel efter at flytte ind i den danske civilisation. Der var lidt skaberi, men ogsaa endel alvor i den maade, hvorpaa Welhaven og hans venner beklagede sig over den triste skjebne at skulle henleve livet i et barbariskland. Man gav den forviste Ovid.

 Endnu den dag idag er den norske nation i mange danskes øine en muligvis vel begavet, men socialt neppe passabel parvenu. Det er den samme tanke, der gjør sig gjældende i «Norges dæmring». Welhavens haan var heftigere, voldsommere end den moderne danskes billige satire. Men den sterkere ild betyder ikke, at Welhaven dengang vilde