Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/110

Denne siden er korrekturlest
82
Viken.

Slægtskab maa vistnok have foresvævet vore Forfædre, naar de i Sagnet om Nors Efterkommeres Fremtrængen lode de første Herskere over Agder, Rogaland, Hørdaland, Sogn, Fjordene og Søndmøre være Sønner af Gard Agde, Nors Søn[1]. Vistnok drage de ogsaa Nordmøres Konger ind i dette Slægtskab, og henføre Kongerne over Valdres, Haddingjadal og Thelemarken til Raums Æt, men man kan heller ikke ved et saadant Sagn gjøre Fordring paa fuldkommen Nøjagtighed.

Det staar nu kun tilbage, nærmere at betragte det egentlige Viken, Norges sydøstlige Deel, hvor vi ogsaa allerede have omtalt at der gives Spor af den gotiske Kulturs Indflydelse. Den har dog neppe strakt sig videre end langsmed Kysten fra Gaut-Elvens Udløb til Glommen og videre hiinsides Christiania-Fjorden til den fremspringende Kystflade[2], hvor Rogerne (eller Egderne) mødte dem, nemlig til det forhen nævnte Rygjarbit. Ligesom det nu allerede ovenfor er viist, hvorledes Raumerne engang, og det i den sildigere Deel af den gotiske Kulturperiode, naaede lige ned til Søen i Egnen ved Glommen og henimod Gaut-Elven, saaledes finde vi og at den sydlige Fortsættelse af Numedal, der nu tilhører Jarlsbergs og Laurviks Amt, og fordum Veftfolden (nemlig Laurdals og Hedrums Prestegjelde), endnu i den sidste Deel af Middelalderen dannede en Skibrede under Navn af Numedals Skibrede[3]. Dette viser, at hele Dalen omkring Logen engang maa have været kaldet Numedal, og at den saaledes sandsynligviis har modtaget sin Befolkning fra Vesten eller Nordvesten, men at en Indflydelfe, der sønden- eller nedenfra har gjort sig gjeldende, har indskrænket den nordenfra kommende Befolkning til Dalens øvre Dele. Denne Indflydelse kunde nu vistnok tænkes udgaaen fra Raumer, der gjennem Hadeland og Ringerike kunde trænge ned til Vestfold, men den Omstændighed, at vi lige fra de ældste Tider finde Vestfolden, eller de frugtbare Egne vestenfor Folden eller Christianiafjorden[4], i den nærmeste og inderligste Forbindelse med Kystlandene østenfor Fjorden, at vi stedse finde den regnet til Viken, og hvad mere er, at man endog vestenfor det egentlige Vestfold, i det Landskab der nu kaldes Nedre Thelemarken, fordum Grønland, har fundet en Mindesteen med gotiske

  1. Gard Agdes Sønner vare, fortæller Fund. Noregr: Hørd (Hørdernes Konge), Rugalf (Rogernes), Thrym (Egdernes), Vegard (Sygnernes), Freygard (Firdernes), Thorgard (Søndmøringernes) og Grjotgard (Nordmøringernes).
  2. Denne Kystflade kaldtes ogsaa Jaðarr, hvorfor Rygjarbit nu kaldes Jernes (ɔ: Jaðarnes).
  3. Se her Diplomatarium Norvegicum, I. No. 1118, jevnfør Langes Tidsskrift 5te Aargang, S. ll5.
  4. Vestfold indbefattede det nuværende Jarlsberg-Laurviks Amt med Sandsver, Eker og Lier.