– – – –
Fra dem stamme
Trælles Ætter
Derpaa gik Rig
de rette Veje,
kom til et Huus
med halv-aaben Dør;
ind han gik,
Ild var paa Gulvet,
Der sad Hjon[1]
holdt paa at sysle.
Manden telged
en Mejd til Vævbom,
Skjeggct var pudset,
for Panden Haaret,
Skjorten trang,
Skriin var paa Gulvet
Der sad Konen,
svingede Rokken,
bredede Favnen,
beredte Vadmel,
Svejg[2] var paa Hovedet,
Smekke paa Bringen,
Dug var paa Halsen,
Dverge[3] paa Axlerne;
Ave og Amma[4]
ejede Huus.
Rig kunde dem
Raad at sige,
steg fra Bordet
til Sængs at gaa;
midt i Sængen
monne han lægge sig,
med begge Hjon
paa hver hans Side.
Der blev han trende
Dage og Nætter,
det led mest derefter
Maaneder ni;
Barn fødte Amma
øst det blev med Vand;
Karl de det kaldte,
Konen ham svøbte
den rødmossede,
raske var hans Øjne.
Han tog til at voxe
og vel at trives,
Øxne at tæmme,
Ard[5] at gjøre,
Huus at tømre,
Lader at smede,
Kerrer at gjøre,
og kjøre Plog.
Hjem de da aged
Hanginlukla[6]
i Gedeskindskjortel,
og gifted med Karlen;
Svigerdatteren
satte sig i Stuen;
som Hjon de boed,
