Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/17

Fortale.

Enhver Forfatter, der udgiver et vidtløftigt Verk, føler sig uvilkaarligt opfordret til at gjøre Almeenheden en Undskyldning, fordi han vover at optræde med saa store Fordringer paa Opmerksomhed og Velvilje, som Haabet om, at et Skrift af den Vidtløftighed skal finde Læsere og vedligeholde de engang fundnes Interesse, kunde synes at forudsætte. End sterkere føler han denne Opsordring, naar det Enme, han behandler, er af stort Omfang og særegen Vigtighed; thi hans Dristighed, at indlade sig derpaa, kunde maaskee forekomme En og Anden som uforenelig med den rette Beskedenhed og Mistillid til egne Kræfter. At jeg derfor, ved at sende nærværende første Bind af „det norske Folks Historie“ ud blandt Publikum, sporer en lignende Følelse af Ængstelighed og Tilbøjelighed til at gjøre en Undskyldning for min Fremtræden, kan man neppe forundre sig over. Imidlertid veed jeg dog ikke stort mere at sige i denne Anledning, end hvad jeg tildeels allerede har sagt i Subskriptionsindbydelsen til Verket. Jeg har deri udhævet det ønskelige, for ikke at sige det nødvendige i, at der udkom et Verk, hvori de væsentlige Forbedringer, som ved de sidste Tiders Granskninger ere tilvejebragte i vort Fædrelands Historie, kunde samlede blive tilgængelige før Almeenheden, og at denne ved den Lejlighed kunde faa en samlet, omstændelig Fremstilling af Landets og i Særdeleshed af Folkets Historie i Hænde. Jeg har viist, hvorledes der „er Aarsager nok forhaanden, som kunne friste en for sit Fædreland og sin Videnskab varmt følende norsk Historieforsker til at prøve sine Kræfter, hvorvidt det vilde lykkes ham at udarbejde en fuldstændig Fædrelandshistorie og saaledes udfylde det Savn, der hidtil i denne Henseende har fundet Sted i vor unge Literatur“. Jeg har omtalt den liden Udsigt, der er til at dette Savn for det første paa nogen anden Maade vil kunne blive afhjulpet, og hvorledes man derfor neppe vil forundre sig over, at jeg har givet efter for hiin Fristelse. Jeg vil her tilføje, at der ogsaa er andre Hensyn, som gjøre det ønskeligt, at en fuldstændig, fra et nationalt norsk Standpunkt behandlet og med stadigt Hensyn til de nyeste Gransknin-