gers Resultater udarbeidet norsk Folkehistorie snarest muligt udkommer, om det endog skulde være at befrygte, at det saaledes udkomne Verk ikke vilde opnaa den Fuldkommenhed, som det ellers vilde have faaet, om Udgivelsen endnu var bleven opsat en Menneskealder. Der udarbejdes nu nemlig vigtige fædrelandshistoriske Verker rundt om os i Nabolandene. Overalt søge de historiske Forfattere at fremdrage, hvad der kan tjene til Forherligelse for deres egen Nationalitet. Den politiske Stilling, Norge i flere Aahhundreder har indtaget, har udsat det for, mere end andre Nationer at se sin Nationalitet forglemt, og den Deel, det i ældre Tider har taget i Verdensbegivenhederne, enten ignoreret eller fremstillet i et urigtigt Lys. Det var at befrygte, at denne Forglemmelse, Ignoreren eller urigtige Fremstillingsmaade vilde vedvare og befæste sig under vore Tiders historiske Kappestrid, hvis ikke en norsk Historieforsker selv, ved at samle og udgive Alt, hvad ældre og nyere Granskninger i hans Fædrelands Historie havde bragt for Dagen, søgte at modarbejde de falske Forestillinger, der ellers, naar man ganske overlod Feltet til Udlændingen, sandsynligviis vilde udbrede sig.
Disse Grunde ville ogsaa, som jeg antager, befri mig fra enhver Sigtelse for Ubeskedenhed eller utidigt Hastverk, fordi jeg ikke har holdt mig tilbage og ventet paa at den Hædersmand, med hvis Navn jeg har tilladt mig at pryde dette Skrift, vilde udgive det Verk over Norges Historie, som han gjennem en fleeraarig Række af Forelæsninger maa antages at have udarbejdet. Det er netop den bestemte Forsikkring fra ham selv, at et saadant Arbeide fra hans Haand, der af os alle saa længselsfuldt imødesees, ikke endog paa meget lang Tid er at vente, som har bragt mig til at udarbejde og udgive nærværende Verk, der, hvilke end dets Mangler kunne være, dog, som jeg haaber, altid vil kunne afhjelpe de væsentligste Savn, og bidrage til i det mindste at adsprede nogle af de Taager, der i Tidens Løb have samlet sig og desværre altfor længe hvilet over flere og det saare vigtige Partier af vor Historie.
Efter at have forudskikket disse Bemerkninger, eller, om man vil, denne Undskyldning, maa jeg yttre nogle Ord om Verkets Anlæg og Plan. Jeg har med Flid kaldt Verket „det norske Folks“, ikke „Norges“, eller „Norges Riges“, eller „Norges Kongers“ Historie. Det var min Hensigt, at levere en saa vidt muligt tro og fuldstændig Fremstilling ej alene af Landets politiske eller ydre, men og af Folkets indre Historie, af Folkelivet i dets Udvikling og Fremskridning; ej alene af Fyrsternes, men og af Folkets egne Bedrifter. Jeg har derfor ikke udelukkende kunnet holde mig til Nordmændene i Norge, men har ogsaa maattet forsølge deres og deres Efterkommeres Skjæbne, hvor de have nedsat sig udenfor Norge, saa længe som de have vedligeholdt den norske Nationalitet. Mit Skrift kommer saaledes til lige saa meget at omfatte Islands, Færøernes og de øvrige norske Kolonilandes Historie, som
