Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/190

Denne siden er korrekturlest
162
Kosmogoni.

og bagenfor hvilke Oceanet i en fjern Oldtid naaede lige ned til det kaspiske Hav, medens det paa samme Tid beskyllede de kolde Egne i Nord, hvor vore Forfædre endnu mange Aarhundreder senere tænkte sig det egentlige Jøtunheim, og hvor der maaskee, som Enkelte have antaget, var en Forbindelse mellem Nordiishavet og den finske Bugt[1]. Fra umindelige Tider har der i Ural-Fjeldene været Tilvirkning af Metaller; det antages endog sandsynligt, at det meste Guld, man i Nordeuropa fordum havde, er kommet derfra; hvor der endnu findes talrige Levninger af Tschudernes Bergværksdrift[2]: der var saaledes Anledning nok for de ældste Germaner til at lære Metallernes Tilvirkning at kjende, og sætte den i Forbindelse med Læren om Dvergerne, eller det indre materielle Liv i selve Jordlegemet. Det oprindelige Midgaards eller Mannheims, det vil sige Germanernes, Plads var altsaa de frugtbare Egne vestenfor Ural, omkring Volga; norden- og østenfor, nærmest Havet, var Jøtunheim, med kolde Ørkener og „Jernskove“[3]; derfor heder det i de gamle Eddasagn, at Æserne maatte fare øster eller nordefter for at komme til Jøtunheim og fælde Troldene[4]. Men naar disse, af lokale Forhold afhængige, Forestillinger skulde anvendes paa de fra hine tildeels meget forskjellige Forhold i de Lande, hvor Germanerne senere opsloge deres Bolig, da maatte mangt og meget saa en anden Farvning. Jøtnerne, Bjergenes og Ørkenernes Beboere, kom nu i Norge og andre Bjergegne til at befolke ethvert Fjeld, uden Hensyn til om dette laa ved Havet eller ej; de traadte Landets Beboere saa at sige nærmere ind paa Livet, og bleve Bjergtrolde, hvis Krig nærmest rettedes mod Menneskene, medens Forestillingen om det egentlige Jøtunheim blev dunklere, og dette henførtes til de fabelagtige Egne ved det hvide Hav. At Forestillingen om de smaa kunstfærdige Dverge, som man tænkte sig saa mørke at de endog ligesaa ofte kaldtes Svartalfer, og deres Hjem Svartalfeheim, ogsaa for en Deel kan have været paavirket ved Mindet om de i Ural-Bergverkerne syslende Tschuder, er i og for sig ikke usandsynligt. Vore Forfædres Kosmogoni indeholder altsaa umiskjendelige Reminiscenser fra de Omgivelser, under hvilke den først udviklede sig.

Verdensaltet og dets Opholdelse fremstilledes i vore Forfædres Gudelære under en skjøn og betydningsfuld Allegori, som det undersulde Asketræ

  1. Se især Alex. Humboldt, „Central-Asien“ S. 529.
  2. De kaldes endnu af Russerne tschudskii kopi ɔ: tschudiske Skjerp; se Müller, der ugrische Volksstamm, I S. 173.
  3. Se Völuspá Str. 32: austr sat hin aldna í jarnviði, (øster sad den gamle Jøtunmoder i Jernskoven.)
  4. Skálda: Thor var faren i Østerveg at dræbe Trold. Thor drager ligeledes øster for at besøge Utgaardsloke, se Sn. Edda, 45.