Peder Olufssøns o. fl. ere kun at betragte som mere eller mindre slette Kompilationer af hine samt endeel udenlandske Skrifter, og kunne derfor ikke betragtes som originale Kilder. Nøjagtig Undersøgelse har viist mig, at de aldeles ikke indeholde noget, som ej staar i ældre Skrifter, og hvad der kunde synes eget for dem, viser sig ved nærmere Betragtning kun som Misforstaaelser eller som Resultater af uheldige Kombinationer. Af de førnævnte fire originale Historiebøger er det egentlig kun de tre, Saxo, Sven og Esrom-Annalerne, der for den ældste Tid staa sideordnede og meddele Beretningerne uden Tegn til at have kjendt hinanden eller øst af hinanden indbyrdes. Ryklosters Annaler, der nærmest slutte sig til Esrom-Annalerne, have aabenbart ogsaa øst af Saxo eller et med hans Verk beslægtet Skrift. I mine Citater af Saxo, der uheldigviis ikke har nogen Kapitel-Inddeling fælles for alle Udgaver, har jeg fulgt Müllers Udgave som den nyeste og bedste. De øvrige ovennævnte Skrifter ere citerede efter udgaven i Langebeks Scriptores rerum Danicarum 1ste Bind.
Af engelske Kildeskrifter er der i Grunden blot to, der kunne gjøre Fordring paa at ansees som absolut originale, nemlig Beda’s Kirkehistorie, der tillige ogsaa kan kaldes Englands verdslige Historie, indtil Udgangen af første Fjerdedeel af det 8de Aarhundrede, og de paa anglisk siden Aaret 891 forfattede annalistiske Optegnelser, som man har kaldet Chronicon Saxonicum og som tillige, deels efter Beda, deels andre Kilder, ogsaa have optaget Notitser ældre end 891. Bedas Verk bliver paa Grund af sin høje Ælde kun af liden umiddelbar Vigtighed for Norges Historie, men desmere for de tidligere Aarhundreders germaniske Ethnographi; Chron. Sax. er derimod et af de vigtigste udenlandske Kildeskrifter for Norge, ej alene fordi det indeholder mange Oplysninger om Vikingetogene, men fordi dets samtidigt indførte Notitser tjene til at afgjøre mange chronologiske Tvivlsspørgsmaal, som Sagaernes ubestemte Udtryksmaade fremkalde. Disse Annaler have senere til forskjellige Tider været benyttede eller ligefrem oversatte af andre Chronister, blandt hvilke Asser, Biskop af Sherburn, der, samtidig med Kong Alfred, beskrev den første Periode af hans Liv, næsten kan ansees som Originalforfatter, fordi han meddeler en ikke ubetydelig Mængde uafhængige Notitser; Ædhelweard, der allerede levede omkring Aar 1000, er ligeledes samtidig, og har i sin Bearbejdelse, der naar til 975, ladet indflyde nogle faa originale Meddelelser, der ej ere uden Interesse. De øvrige, som Florents af Worcester (til 1118),Villjam af Malmsbury (til 1126), Simeon af Durham (til 1129), Henrik af Huntingdon (til 1154), Roger af Hoveden (til 1204), o. fl. have samtlige benyttet Chron. Sax. saa langt dette naar. Det er saaledes i Almindelighed overflødigt, at citere nogen af dem til Bekræftelse for et Faktum, der allerede findes i Chronicon Saxonicum. Og
