man maa endog være meget varsom med de ikke i Chron. Sax. forekommende Notitser, som de indeholde, thi hvorvel enkelte af disse muligt kunne grunde sig paa sikkre, uafhængige Optegnelser, hidrøre dog vist de fleste fra løse Klostersagn, vel endog fra Misforstaaelser. Dette gjelder endnu i højere Grad Kompilatoren Matthæus af Westminster, der i det 14de Aarhundrede sammenskrev sin Krønike, flores historiarum, efter mange ældre Krøniker, af hvilke de fleste ere bekjendte. Alle de her nævnte Chronister, saa vel som et Par andre, hvorom det her er overflødigt at yttre mig nærmere, har jeg kun citeret, hvor de syntes at kunne kaste noget Lys paa Beretningen i Chron. Sax., og tillige hvor de i dem meddeelte særegne Notitser ikke syntes ganske forkastelige. De af dem, der ere udkonme i første Bind af Monumenta historica Britanniæ, London 1848, fol., nemlig Chron. Sax., Asser, Ædhelweard, Florents af Worcester, Simeon af Durham, og Henrik af Huntingdon, har jeg citeret efter udgaven i hiint Verk; forresten har jeg maattet benytte de ældre Samlinger.
Af tydske og franske Kildeskrifter maa de saakaldte frankiske Annaler omtales under Eet, nemlig den Række af Annaler, der oplyser Karolingernes Historie; de begynde med de lorschiske (laurissenses) Annaler (fra 741–801); det sanme Tidsrum er ogsaa blevet behandlet af den bekjendte Einhard, Karl den stores Svigersøn, hvis Annaler, efter Ligheden med Lorscher-Annalerne at domme, ere udarbejdede efter disse, saa langt de naa; de ere derhos fortsatte indtil 829. Her tage de saakaldte Bertinianske Annaler fat, hvilke, hvorvel neppe med Rette, have faaet deres Navn efter Klosteret St. Bertin; de bestaa af tre Dele, af hvilke den 1ste, hvis Forfatter ej kjendes, naar fra 830 til 833; den anden, der skyldes Biskop Prudentius af Troyes, fra 835 til 861, og den tredie, fra 861 til 882, er udarbejdet af Hinemar, Erkebiskop i Rheims. Disse Annaler dvæle, hvad man af Forfatternes Hjemsteder ogsaa kan slutte, nærmest ved Begivenheder, forefaldne i det nuværende Frankrige. De egentlige tydske Begivenheder meddeles derimod i de saakaldte Fulda-Annaler, udarbejdede af Munke i St. Bonifacii Kloster i Fulda, nemlig af Enhard, til 838, af Rudolf, til 863, af en Ubekjendt (maaskee Meinhard, Rudolfs Discipel) til 882, af en Anonym, fra 882 til 887, og af en Anonym fra Bayern, ligeledes fra 882, men heelt til 901. Som en Fortsættelse af de her nævnte Krøniker kan man igjen for Frankriges Vedkommende regne de Annaler, der have deres Navn efter St. Vaasts Kloster i Arras (Annales Vedastini), fra 877 til 900, og for Tydsklands, eller egentlig begge Landes, de af Regino, Abbed i Pruym Kloster, forfattede, der naa til 966, og som senere af en Unævnt ere blevne fortsatte indtil 967. Alle disse her opregnede Annaler indeholde lutter samtidige, originale Notitser, og sortjene derfor ubetinget Tiltro. De ere senere blevne benyttede af yngre
